Williams farmor
At blive farmor er så stort, at det kræver en blog for sig selv. Her fortæller jeg om mit liv med William født d. 2. december 2010.
fredag den 4. maj 2012
tirsdag den 24. april 2012
Hvad mon rygsækken gemmer?
torsdag den 19. april 2012
Søndervej
I dag har vi fået lov til at have William fra morgenstunden. Han var frisk og glad, da han blev afleveret, så vi brugte noget tid på at spille musikvideo med Paul McCartney og danse til den. Det foregår med to fjernbetjeninger, en i hver hånd. Så var det på med flyverdragt og udesko. Vi tog klapvognen med - William skubbede den det første lange stykke. Vi gik ad Søndervej, byens gamle hovedfærdselsåre, nu en hyggelig stille vej, hvor børnene spiller bold om aftenen. Der er mange ting at se på. Et af de første stop var bassinet hos Aage og Tina. Der flyder tre flotte glaskugler rundt. Vi kigger på behørig afstand bag det lille plankeværk.
På den anden side vejen har de denne sjove "vejr-hane", hvor folkene saver og hejser flag af alle kræfter, når det blæser. Faktisk er den helt nyopsat, da den gamle var slidt op.
Efter en tur på havnen efter fisk og i Brugsen efter tilbehør, var det nu meget godt med en klapvognstur på hjemvejen.
Dér tog farfar imod. Han er ellers ikke let at lokke ud af sin hule - men William kan!

mandag den 9. april 2012
16 måneder
16 måneder og lidt betuttet - men det var også sidst på en lang og god dag! William er en super dejlig og dygtig dreng. Han er aktiv hele tiden, men laver ikke mange ulykker mere. Selvom han stadig langt fra forstår konsekvenserne af sine handlinger, kan man alligevel sagtens mærke, at han husker, det han en gang har erfaret. Der er bare SÅ meget at erfare:-)
søndag den 1. april 2012
Wind-wind!
I dag skulle Williams mor dyste i Nordjysk mesterskab i blomsterbinding. Og hun vandt Publikumsprisen! Stort til lykke! Men farfar vandt også. Der blev nemlig trukket lod mellem dem, der havde afgivet stemmer. Han vandt den flotte påskebuket og et gavekort til Interflora på 1000kr.
Her er William på fars arm. Han vandt ikke - måske fordi han havde bekendtgjort, at han ville købe chokolade i blomsterbutikken for alle pengene, hvis han vandt.
Nu håber jeg på mange smukke blomster, som denne, der er en af Katerinas vinderprojekter.

søndag den 11. marts 2012
Bad er altid sjovt
Williams familie inviterede på aftensmad - meget dejligt! Og bagefter fik vi lov at bade ham. - Det var sjovt!
Så fik han nattøj på og farfar og farmor puttede den lille mand. Desværre vågnede han igen efter en time, men da havde vi set sidste afsnit af "Lykke" og var på vej hjem. Vi håber, de unge får en rolig nat med den lille fyr.

torsdag den 1. marts 2012
En torsdag aften
" Hej der oppe - så tag mig da op!" Nej, det sagde han ikke - for han siger ingen ord endnu - men han kan nok kommunikere alligevel.
Her til aften var William ikke særligt sulten, men sådan er det vel ind i mellem for os alle sammen. Det er altid hyggeligt at spise sammen med ham og hans mor og far.
Her til aften var William ikke særligt sulten, men sådan er det vel ind i mellem for os alle sammen. Det er altid hyggeligt at spise sammen med ham og hans mor og far.
Abonner på:
Indlæg (Atom)