Far og William på besøg

William i sig selv er et under! Et fanatstisk lille velskabt menneskebarn.

Men at han er min søns søn - det er altså forunderligt!

Min første trøje

En lille sømandstrøje til en lille sejler

Det er spændende!

William sidder på farfars skød og lytter til musikken. Men så fik han selv lov at prøve. Meget forsigtigt og dybt koncentreret. Det må vi have noget mere af.

Første fastelavn

Vi fik lov at låne William med til fastelavnsgudstjeneste i dag. Hans forældre havde desværre andet for, men drengen blev afleveret som den sødeste lille pirat.

Desværre vågnede han i slutningen af gudstjenesten og var noget utilfreds. Så puttede farfar i barnevognen og kørte hjem. Da jeg nåede senere nåede matriklen, var der fred og idyl. De to fik spillet klaver og hygget, så det blev en dejlig dag.

Mors nyeste billede af den søde unge!

Uha - det er spændende!

Noget af det spændende ved at få en baby i familien er, alt det William skal instroduceres til af kunst og kultur, lærdom og færdigheder.
Alle har deres egne favoritter. Hos mig skal han høre Mozart, læse billedbøger og lave mad og bage. Farfar spiller allerede klaver med William i favnen.








Og onkel Thomas spiller rockmusik og viser tegnefilm!





Det ser ud som om William er noget forskrækket - men det er nu bare Chip og Chap, han ser sammen med far og Thomas.

Ja, jeg synes jo, han er for lille til at se tegnefilm, men han er ikke kun min!

William har sovet hos farfar og farmor!

Vi har fået lov at passe William i nat. Han blev afleveret lørdag eftermiddag og skulle først hentes søndag efter frokost. Det gik rigtigt godt!

Han er en sød og nem baby

. Han får flaske, så vi kan passe ham om natten. Det er jo dejligt - for os alle sammen. Han sov det meste af aftenen, hele natten og vågnede glad kl. 8.30, kun afbrudt af bleskift og mad et par gange uden at William dog vågnede af det! Jeg sov ikke ret meget - men det var mest fordi det var så spændende at have en baby liggende i smørhullet.

Så stod vi op, spiste badede og gik i kirke. Jeg har vinterferie og nød at sidde på kirkebænken, hvor Louise og Bente stod for gudstjenesten.