tirsdag den 16. oktober 2012

Spænde dag på havnen

Billedet er taget fra nettet, hvilket forklare sneen, Så koldt var det trods alt ikke. Men det er godt nok kranen på Strandby havn.
I dag gik William og jeg en lang tur - først til stranden og så til havnen. Specielt det sidste var spændende. En kutter sejlede ind, biler, lastbiler og trucks kørte rundt. Og kranen på billedet løftede en lille båd op ladet af en traktor, som kørte den væk! Jamen det var mageløst.

mandag den 15. oktober 2012

Efterårsferie

 Det er efterårsferie i skolen og hos den private dagpleje, hvor William ellers tilbringer gode dage. Så får farmor, farfar og onkel Thomas heldigvis lov at tage over. William er let at have på besøg. Han har sine dejlige "Car's" med - det er bilerne fra Lego og Pixars. Bilerne har alle navne og personlighed, og de kan stilles på række på utallige måder.

fredag den 7. september 2012

Noget på fødderne

 ...det skal man jo ha'. Men det behøver ikke være ens egne sko. Man skal endelig ikke gå i for små sko, har vi hørt - så fuld fart frem i farmors træsko!

onsdag den 8. august 2012

Ferie!

Hej - hvad er det for en lille myre dernede?
 Vi har boet 5 voksne og William i en hytte på en Campingplads i 4 nætter. Det foregik på Samsø - et nyt bekendtskab for de fleste af os. Det meste er nyt for William - også at se verden fra toppen af et fyrtårn!

Det er da farfar!


Faster Maria var også med i tårnet
Trappen så sjov ud, men det er nok den eneste måde, der bliver plads til den!