lørdag den 8. januar 2011

Mon ikke?

Mon ikke jeg kan fylde en blok med at være Williams farmor? Jeg tror det.
William er mit første barnebarn. Han er søn af Katerina og Johannes. Sidstnævnte er min ældste søn. Første gang jeg hørte om mit barnebarn var, da vi til en familiefest, blev spurgt af de to unge kommende forældre, om min kære mand ville være "bedstefar" eller "farfar". De var godt klar over, at jeg vil være farmor. Hold da op - sikke en nyhed! Vi skulle være bedsteforældre = farmor og farfar!
Desværre var det ikke kun dejligt at være gravid for Katerina, som døjede med bækkenløsning - ikke noget jeg personligt har haft i mine 3 graviditeter. Termin havde de d. 25. november, som er Johannes' fødselsdag. Heldigvis fik William sin egen fødselsdag. Han kom til verden d. 2. december i Aalborg, og lige så snart forældrene gav lov, blev han beundret af alle bedsteforældre, onkler og moster. Fasteren kunne først komme dagen efter, da hun bor lidt langt væk.
Nu er der allerede gået mere end en måned, og meget er sket. Jeg tror, der er basis for en blog om at være Williams farmor. Hvad tror du?
PS - ja, ja, billedet er set før på en anden blog, men sådan bliver det ikke fremover:-)

1 kommentar:

  1. Jo, jeg tror da sagtens, du kan fylde en blog med at være farmor :-)
    Jeg vil i hvert fald glæde mig til at følge med - også selvom jeg hverken kender dig eller dine andet end fra din anden blog om Tro, håb og kærlighed. Men når man kommer i "vores alder", så er det jo bedsteforældrerollen, man kommer til at tænke på, nu hvor man er lidt ude over den umiddelbare forældrerolle.
    Jeg glæder mig, til den bliver min tid engang. I mellemtiden vil jeg glæde mig over dine fine betragtninger.

    SvarSlet